ABUS
Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring
NYHEDER
Nye Plug & Play kameraer
Byens Låseteknik - wAppLoxx Pro™
ABUS Touch hængelås
Sorte Plug & Play kameraer


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

De sociale medier viser indbrudstyven vej
| 21.06.2017
Mange danskere lægger flotte boligbilleder på de sociale medier. Det er dog ikke kun interiør-entusiaster, der kigger med. Indbrudstyvene holder også godt øje med danskernes profiler på de sociale medier.

De sociale medier viser indbrudstyven vej

Instagram er det tredjestørste sociale medie i Danmark. Mange deler billeder af deres bolig på mediet, der er blevet et sandt udstillingsvindue for særligt designermøbler. Er Ægget med på billedet, er det ofte sammen med hashtagget #arnejacobsen. Så er man i hvert fald sikker på, at det vælter ind med likes.
 

− Der er mange, som gerne vil dele flotte billeder af deres hjem, for eksempel i forbindelse med et boligsalg. Men det er ikke kun folk med passion for indretning, der søger efter billeder og hashtags af dyre designermøbler online. Det gør indbrudstyvene også. Kun halvdelen af danskerne har gjort deres sociale medie-profiler private, og det giver tyvene frit spil. Med et enkelt klik kan de komme ind på din Instagramprofil og se, hvad du ellers har af dyrt indbo, siger sikkerhedsekspert Søren Brehm Jensen fra ABUS, der producerer sikkerhedsudstyr som overvågningskameraer, alarmer og vindueslåse.
 

Boligannoncerne er et bestillingskatalog

Det er ikke en ukendt problematik, at indbrudstyve har et vågent øje på nettet, for flere og flere danskere bruger de sociale medier. Den nyeste opgørelse over it-anvendelse i befolkningen fra Danmarks Statistik viser, at over 3,5 millioner danskere har en Facebookprofil, mens knap en million har en Instagram-profil, som de tjekker dagligt.
 

− Derfor er der al mulig grund til at minde om, at online platforme som eksempelvis en åben Instagram-profil er det samme som et bestillingskatalog for tyvene, siger Søren Brehm Jensen og fremhæver et andet online og offentligt tilgængeligt udstillingsvindue for tyvene:
 

− Man skal huske at tænke sig om, når man får taget billeder af boligen til salgsopstillinger på nettet. Det er desværre de færreste, der gemmer designermøblerne væk, for det ser jo godt ud, og man vil gerne have et hurtigt salg af boligen, forklarer Søren Brehm Jensen, som har tre gode råd til husejere, der går i salgstanker og gerne vil vise boligen frem på nettet:

1) Overvej, hvilke møbler man kan se på billederne i salgsmaterialet. Flyt eventuelt de dyreste, inden fotografen kommer, eller snak med din ejendomsmægler om, hvilke billeder der ikke skal på nettet

2) Gør din profil på Instagram privat, så indbrudstyvene ikke kan se den og resten af dine billeder. På den måde sikrer du dig, at tyvene ikke kan scrolle igennem dit feed og snuse rundt.

 

Undgå at bruge hashtags på dine dyre genstande, for selvom du har gjort din Instagramprofil privat, kan indbrudstyven via dit hashtag stadigvæk se dit billede og dit profilnavn. Kender tyven dit navn og ved, at du har designermøbler, er det nemt også at finde en adresse.

ABUS Nordic A/S Egeskovvej 15A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 60 60 00
Fax +45 70 60 60 01
E-mail: mobil@abus-nordic.com
Web: https://abus.no
Kolofon
Privatlivspolitik